Velkommen til Kohberg.

Hvilken side ønsker du at besøge?

Luk
Hero
Artikel

Smagen af forkælelse

Håndværk, smag og kvalitet i hver bid.

Forkæl dine gæster med søde fristelser. Vi har udviklet en række smagfulde bløddejssnurrer i forskellige smagsvarianter - maksimal smag i hver eneste bid. 

Vores Kanelsnurre er en håndsnoet snurre fyldt med sød, let krydret remonce af kanel. Bagt med vores signatur bløddej, der giver en lækker blød og svampet konsistens. For en ekstra smagsoplevelse har vi drysset med knasende hasselnøddeflager og sukker på toppen. Kanel er klassikeren inden for Skandinavisk håndværk, der bliver ved med at fungerer.

Chokoladesnurren er en håndsnoet snurre, der giver et rustikt og indbydende udtryk. Den lækre bløde dej er generøst fyldt med uimodståelig chokoladefyld, som smyger sig gennem de snoede lag og sikrer chokoladesmag i hver eneste bid. Chokoladen tilfører en dyb, rig og cremet smag af kakao, der skaber en intens og fyldig smagsoplevelse. 

Kanelsnurre med cream cheese er en opgraderet klassiker. En håndsnoet snurre bagt med vores eksklusive bløddej, der giver en vidunderlig svampet krumme. Fyldt med velsmagende kanelremonce, toppet med lækker cream cheese, der giver den klassiske snurre et moderne twist. En mild, frisk, let syrlig cremet konsistens, der smelter på tungen - den perfekte balance til den uimodståelig søde og let krydrede kanelsmag.

Vores snurrer kommer som rå dej, men vi har også lavet en tø og servér udgave, som er en hjælpende hånd til de professionelle køkkener, der er udfordret på tidspres og effektivitet. Med tø og servér kan der spares tid og penge på afbagning – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Bare tø snurrerne op, så er de klar til servering, uden de lækre smagsnuancer går tabt. Nemt og bekvemt.

Prøv den klassiske Kanelsnurre T&S. Samme håndsnoede bløddejssnurre fyldt med masser af velsmagende kanelremonce, blot i en convenience løsning, der gør hverdagen lidt lettere. Servér en smagfuld snurre, der er klar uden yderligere tilberedning.

Du kan også vælge vores Kardemommesnurre T&S. En traditionel håndsnoet snurre bagt med vores eksklusive bløddej, der giver en fantastisk blød krumme. Den passer godt sammen med det søde og let krydrede kardemommefyld, der tilføjer en lækker, intens smag og en uimodståelig aromatisk duft. Bare tø op og servér.