Velkommen til Kohberg.

Hvilken side ønsker du at besøge?

Luk
Hero
Wienerbrød

Hemmeligheden bag dansk wienerbrød

Wienerbrød er en lækker kombination af mange sprøde lag og godt fyld, der gør smagsoplevelsen helt uimodståelig.

Hos Kohberg har vi mange års ekspertise indenfor wienerbrød, og vi ved, hvordan man bager en god kanelsnegl, en farverig spandauer eller den helt rigtige hanekam.

Det er en særlig disciplin at bage smagfulde wienerbrød, der har den sprødhed og lethed, som kendetegner den danske klassiker. Disciplinen mestrer vores dygtige bagere – og her er de gode råvarer og en god grunddej en stor del af hemmeligheden. Dertil kommer den specielle lamineringsteknik, som gør wienerbrødet lækkert flaget og luftigt.

Laminering er en foldeteknik, hvor dej og margarine skiftevis lægges i lag og rulles. Wienerbrød består af op til 27 lag afhængigt af, hvilket brød der skal bages, og det er lagene, der skaber den struktur, vi kender. Hos Kohberg bruger vi rullemargarine i stedet for smør, når vi laminerer, fordi rullemargarinen er meget smidig – og så er det en dansk opfindelse, som er udviklet særligt til bagning af wienerbrød.

Inspiration til dig

Når du har færdigbagt vores wienerbrød, kan du servere det for dine gæster, som det er – friskt og lækkert lige fra ovnen. Hvis du har lyst, kan du sætte dit eget præg på serveringerne med pynt.

Her er tips til at pynte wienerbrødet lækkert:

  • Drys med havreflager eller hakkede hasselnødder for at give lidt ekstra bid
  • Riv nougat og marcipan lidt rundhåndet ud over dit færdigbagte wienerbrød, mens det stadig er varmt. Det giver et ekstra lækkert tvist
  • Pynt dit wienerbrød med frisk frugt. Frugten giver et skønt modspil til det søde brød, og det ser både friskt og indbydende ud
  • Slip kreativiteten løs med klassisk glasur. Pift det op med nye farver og smag, f.eks. en lækker, cremet karamel, eller en gul frisk citronglasur – kun fantasien sætter grænser