I vores sønderjyske brødbageri bager vi hver dag økologiske brød, der er tilpasset dine serveringsbehov og dine gæsters smagsløg. Altid med gode økologiske råvarer, som vores bagere har gjort sig umage for at udvælge, og godt bagerhåndværk i højsædet.
Økologiske råvarer kan imidlertid være uforudsigelige at bage med, da hver portion dej skal justeres og tilpasses, hvis det økologiske brød skal smage, dufte og føles ens hver gang.
Hos Kohberg tilbyder vi et stort økologisk sortiment med alt fra rugbrød til sandwich og morgenbrød, der giver dig mulighed for at sætte økologi på bordet til alle serveringer.
Nye muligheder inden for økologi har gennem årene givet flere og bedre økologiske råvarer. Det betyder, at vi med dansk økologisk mel fra korn dyrket uden stråforkortere og andre gode økologiske råvarer kan optimere vores opskrifter og dermed bage endnu bedre økologiske brød til dit køkken.