Velkommen til Kohberg.

Hvilken side ønsker du at besøge?

Luk
Hero
950 g Frostrugbrød

En stærkere serie af 950 g frostrugbrød

Hos Kohberg forsøger vi altid at forbedre os og vores brød. Dét har ført til fem stærke optimerede opskrifter af vores 950 g frostrugbrød, så du kan tilbyde dine gæster en endnu bedre smagsoplevelse, når du serverer rugbrød til morgenmaden, frokosten eller aftenbuffeten.

Rugbrødet er noget af det, vi værner mest om. Derfor bruger vores bagere løbende deres håndværk og faglige ekspertise til at udvikle og optimere vores sortiment, så vi hele tiden leverer de bedste brød til dit behov og dine gæsters smagsløg.

For nylig har vores bagere været i udviklingsbageriet for at forfine opskrifterne på udvalgte brød i vores 950 g frostrugbrødsserie. Det betyder, at vores Kartoffelrugbrød, Solsikkerugbrød, Græskarrugbrød, Gulerodsrugbrød og Bagergårdens Øko Solsikke i bagepose har fået en ekstra tur i røremaskinen – og til sammen giver det en endnu stærkere serie af 950 g frostrugbrød.

Vi har forbedret saftigheden og mildheden, fornyet smagen, og så har vi ikke mindst skruet endnu højere op for kvaliteten, så du kan servere uimodståeligt rugbrød for dine gæster til alle dagens måltider. Som altid har vi haft fokus på de gode råvarer og bagt med dansk mel uden stråforkortere og glyphosat.

Bagt med surdej

Alle vores rugbrød er bagt med surdej. Den helt rigtige surdej er vejen til det gode rugbrød, og vores rugsurdej er vores stolthed og en bagetradition, der bliver ved med at fungere. Det giver brødene smag, holdbarhed og karakter. ​​​​​​​Det kræver evner og viden at vurdere, hvornår en surdej er på sit bedste stadie, og det er den viden, der gør Kohbergs brød til noget helt unikt.