Velkommen til Kohberg.

Hvilken side ønsker du at besøge?

Luk

Historien om Kohberg begyndte for mere end 70 år siden i den lille sønderjyske by Bolderslev

I dag er Kohberg Danmarks største dansk- og familieejede bageri. Vi sørger for lækre brød og bagværk til professionelle køkkener, caféer, skoler og hoteller over hele Danmark. I flere af vores produktkategorier indgår både økologiske og veganske varianter.

Kohberg er en mangfoldig virksomhed med mange forskellige nationaliteter, og vores knap 500 medarbejdere – heraf mere end 80 uddannede bagere – arbejder i vores tre bagerier i Bolderslev, Haderslev og Taastrup.

Uanset baggrund deler vi en stærk passion for godt brød.

Faglærte bagere sikrer kvaliteten

Vi har omkring 80 kompetente faglærte bagere på vores bagerier, og de sikrer den ensartede kvalitet og bevarer de stolte håndværksmæssige traditioner i måden, brødet bliver bagt på.

Brød til enhver lejlighed

Vi sørger for bagværk til enhver lejlighed. Om det er bollerne til morgenbordet, rugbrødet til frokosten, wienerbrødet til eftermiddagskaffen eller sandwich til aftensmaden.

Innovation

Vores team af udviklingsbagere har fingeren på pulsen og er altid på forkant med brød og løsninger, der matcher tidens fødevaretrends og kundernes behov.

Vi håndplukker samarbejdspartnere i verdensklasse, og har en fleksibel og kompromisløs tilgang til at udvikle morgendagens brød.

Vores tre bagerier

Det startede med et lille lokalt rugbrødsbageri i den sønderjyske by Bolderslev. Siden blev H.C. Andersen Bagergården i Haderslev og Trianonbageriet i Taastrup på Sjælland også del af Kohberg.

Lige siden begyndelsen har Kohberg været i rivende udvikling, og det vil vi naturligvis blive ved med. Men vi holder samtidig fast i de stolte bagertraditioner, der fra starten har været kernen i Kohberg. Det er grundstenen i alt, vi gør, og fundamentet for vores tre bagerier.

  • Kohberg Bakery Group A/S Kernesvinget 1 DK-6392 Bolderslev
  • H.C. Andersen Bagergården A/S Sverigesvej 3 DK-6100 Haderslev
  • Kohberg Bakery Taastrupgårdsvej 24 DK-2630 Taastrup