

1969
Det hele startede...
Den lokale sønderjyske rugbrødsmester Alfred Kohberg grundlægger bageriet Kohberg på Kernesvinget i Bolderslev.
1982
Rugbrødsbager - i stort format
I det nye bageri på Kernesvinget blev der bagt rugbrød i stor skala - og altid med respekt for håndværket.
1989
Familien Fogtmann køber
Alfred Kohberg sælger sit livsværk til den sønderjyske iværksætter Preben Fogtmann og hans kone Inga.
1991
Herkules og Viking
To af vores mest traditionelle og velkendte rugbrød bliver udviklet og lanceret, og bliver hurtig en del af danskernes favoritter.
1993
Boller fra Kohberg
"Boller fra Kohberg" ser dagens lys, og udsagnet "Hvad skal jeg sige? - Boller fra Kohberg" sætter sig fast i danskernes hukommelse.
1995
Overtagelse af Trianonbageriet
Kohberg køber Røde Vejrmølle (Trianonbageriet) og opfører vores hvedebrødsbageri i Taastrup.
1999
Udvidelse
Vi udvider vores hvedebrødsbageri til de nuværende 10.000 m2.
2002
Wienerbrødslinje
Vi etablerer vores første wienerbrødslinje i Bolderslev og udvider dermed vores sortiment med lækre nye produkter.
2006
Brødrene Jesper og Per Fogtmann
2. generation af familien Fogtmann, sønnerne Jesper og Per, overtager ejerskabet af Kohberg.
2006
Overtagelse af H.C. Andersen Bagergården
Kohberg overtager det unikke og historiske håndværksbageri H.C. Andersen Bagergården i Haderslev.
2009
Ny rugbrødslinje
Vi udvider og etablerer vores nye rugbrødslinje i Bolderslev.
2013
Mester og Anton
Dukkerne Mester og Anton er for første gang på skærmen, og deler ud af deres "bagerfaglige ekspertise".
2019
Rebranding
Vi rebrander Kohberg med ny kommunikationsplatform og nyt design med sort/hvide bagertern, der gør vores emballage let genkendelig.
2022
Gyldenmask
Vi udvikler Gyldenmask, der er bagt med upcyclet maskmel - en ny type mel, der er med til at upcycle ressourcer, der ellers ville gå til spilde. Det sker i samarbejde med Agrain®.

Surdej er en vigtig ingrediens i vores rugbrød. At holde den i perfekt balance kræver erfaring, viden og passion for det gode håndværk. Vi bruger surdejen i alle vores rugbrød. Det giver brødene smag, holdbarhed og karakter.
Preben Helleberg Jensen
Baker & Product Developer