Brød har det bedst, når det opbevares ved konstant stuetemperatur i en tæt pose. Det bør ikke opbevares i køleskab, da det kan få brødet til at tørre ud.
Holdbarheden af en fødevare afhænger af, hvordan den opbevares, hvilken emballagetype der anvendes, samt ved hvilken temperatur den opbevares.
Opbevares brødet lukket i original emballage ved stuetemperatur, holder det sig som minimum friskt til og med den angivne ”Bedst før” -dato, som vi altid oplyser på brødets emballage eller på brødposens clips.
Når man bager derhjemme, har man ofte hænderne direkte i dejen, og da hænder naturligt bærer bakterier, kan det påvirke holdbarheden af det hjemmebagte brød.
I vores bageri stiller vi høje krav til hygiejne og fødevaresikkerhed, og dejen æltes i lukkede systemer, hvilket betyder, at direkte kontakt med hænder minimeres. Det bidrager naturligt til en længere holdbarhed.
Man kan ofte godt spise brødet efter denne dato. Datoen er blot vores garanti for, hvornår brødets kvalitet er bedst.
Brug din smags- og lugtesans til at vurdere, om du kan spise brødet, selvom den påtrykte dato er overskredet. Se, smag på og duft til dit brød, før du smider det ud. I mange tilfælde kan det sagtens spises, og det kan du nemt vurdere med dine sanser.
Der er mange enkle ting, du selv kan gøre for at reducere madspild i hverdagen. Her er nogle gode råd:
Planlæg dine indkøb:
Tjek dine skabe og dit køleskab, inden du handler. Lav gerne en madplan for ugen, så du kun køber det, du faktisk får brugt. *Gør det til en udfordring:
Prøv at veje dit madspild over en periode (f.eks. 10 dage), og sæt et mål for at reducere det. Involver hele husstanden og gør det til en fælles indsats – eller en lille konkurrence. *Bliv bedre til at lave mad:
Når du er tryg i køkkenet, er det nemmere at bruge rester og lave måltider ud fra det, du allerede har. Det er også en god idé at lære børn om madlavning og madspild. *Skab overblik i køkkenet:
Sørg for at holde orden i køleskabet og skabene. Stil de ældste varer forrest, så de bliver brugt først og ikke glemt. *
*Kilde: arla.dk
Kend dine datomærkninger:
En undersøgelse fra EU-Kommissionen viser, at op mod 10 % af det samlede madspild i Europa skyldes misforståelser om datomærkninger. Mange forveksler “Bedst før” med “Sidste anvendelsesdato”, og det fører til, at store mængder fuldt spiselige fødevarer bliver smidt ud helt unødigt.Hvad er forskellen?
o Sidste anvendelsesdato
Hvis datoen er overskredet, bør varen ikke spises, da der er risiko for, at den kan gøre dig syg.
o Bedst før
Fødevaren kan ofte stadig spises efter datoen, hvis den ser normal ud, dufter fint og smager, som den plejer.Giv rester nyt liv:
Tænk kreativt med dine madrester. Vidste du f.eks., at tørt rugbrød kan bruges til nye retter som lækre romkugler, rugbrødschips eller tarteletter?
I bageriet gør vi os umage for at udnytte råvarerne bedst muligt. Har vi brød tilovers, samarbejder vi med lokale landmænd, som anvender brød, boller og wienerbrød som foder til deres dyr.
Derudover bager vi størstedelen af vores rugbrød i lange forme på ca. 1,8 meter. Efter bagning skæres brødene ud i mindre enheder, så vi undgår endeskiver – da erfaring viser, at det ofte er netop disse, der ellers ender som madspild.
På det professionelle marked arbejder vores Out of Home-team med et Kohberg inspirationsunivers med fokus på genanvendelse. Her udvikler vi idéer til, hvordan brød kan få nyt liv – for eksempel kan tørt rugbrød bruges til rugbrødstarteletter og romkugler, og daggamle kardemommesnurrer kan forvandles til lune vafler.
Dertil er vi i Kohberg en del af den frivillige reduktionsaftale ’Danmark mod Madspild’, som drives af tænketanken ONE\THIRD. Sammen med ca. 35 andre fødevarevirksomheder på tværs af branchen har vi forpligtet os til at reducere madspildet med 50 % inden 2030. Hvert år sender vi data ind til Danmark mod Madspild, så vi holder trit med vores udvikling og sikrer, at vi bevæger os den rigtige vej.
For at kunne bage glutenfrit brød kræver det, at bagningen foregår fuldstændigt adskilt fra andet bagværk, der indeholder gluten. Det skyldes, at melstøv fra hvede let kan sprede sig i luften og dermed ”forurene” glutenfrit bagværk. Vi har derfor ikke glutenfrit brød i Kohbergs sortiment på nuværende tidspunkt.
Kohbergs brød er bagt i Danmark på vores bagerier i Taastrup, Haderslev og Bolderslev.
I Taastrup bager vi primært hvedebrød, mens vi i Haderslev blandt andet bager håndsnoede snurrer og wienerbrød, hvor håndværket spiller en central rolle.
I Bolderslev har vi vores største bageri, hvor vi bager et bredt sortiment – herunder vores rugbrød på store produktionslinjer. Det var også her, Alfred Kohberg i 1955 startede sit rugbrødsbageri.
I dag bager vi fortsat i Danmark med fokus på kvalitet, fødevaresikkerhed og godt brød til hele landet. Ved at have produktionen samlet i Danmark har vi tæt kontrol med råvarer, processer og kvalitet, så vi kan sikre ensartet og sikkert brød – hver dag.
På emballagen finder du information om, hvordan posen skal sorteres. Plastikbrødposer sorteres som plastaffald og skal være tømt for krummer og brødrester inden sortering.
En vis variation er en naturlig del af brødets karakter, og der kan derfor forekomme mindre forskelle i det færdige brød, selv når opskriften er den samme. Akkurat som det gør, når du bager brød derhjemme. Det er helt naturligt, når man arbejder med ægte råvarer.
Melet anvendes under bagningen for at forhindre, at dejen hænger fast på bånd og maskiner. I nogle brødtyper er melet også et æstetisk valg, som er med til at understrege brødets karakter og håndværkspræg.
Surdej er i al sin enkelhed mel og vand, der får lov til at stå og udvikle sig sammen. Undervejs opstår der naturlige gær- og mælkesyrebakterier, som giver brødet en let syrlig smag og samtidig kan være med til at forlænge friskheden.
Vi arbejder både med hvedesurdej, som bruges til boller og sandwichbrød, og rugsurdej, som anvendes i vores rugbrød.
Store huller i surdejsboller er helt bevidste og opstår, fordi dejen har hævet længe og skånsomt. Det giver en stærk dejudvikling og glutenstruktur, som skaber de karakteristiske lufthuller. Det er derfor helt normalt – og faktisk et tegn på, at dejen er lavet korrekt.
Den gode nyhed er, at de store lufthuller er perfekte til en ekstra god klat smør.