Velkommen til Kohberg.

Hvilken side ønsker du at besøge?

Luk
Hero
BAGER HOS KOHBERG

“Hverdagen som bager ved Kohberg har nogle helt indlysende fordele ”

Da han blev bager hos Kohberg, fik Klaus flere kolleger og meget mere fritid.

Efter mere end 25 år som selvstændig bager valgte Klaus i 2022 at lukke sit bageri i Augustenborg. 

- Min kone blev syg, og det var for meget at stå med det hele alene. Så vi valgte at lukke, fortæller Klaus, der i sin tid blev udlært bager ved Calles bageri i Sønderborg

- Jeg har altid arbejdet i små bagerier, og nu kunne jeg godt tænke mig at prøve noget nyt og spændende. Så jeg sendte en ansøgning til Kohberg, og få dage efter fik jeg tilbudt et job, fortæller Klaus.

Hverdagen som bager ved Kohberg har nogle helt indlysende fordele i forhold til livet som selvstændig.

- Jeg arbejder i vores Bake Off, og her har vi fri hver weekend. Det har jeg ikke haft, siden jeg var 18 år, griner Klaus og fortsætter: - Som selvstændig er det op hver morgen kl. 2-3, og du skal hele tiden være flere dage foran i din planlægning. Der er altid noget, der mangler at blive lavet. Hos Kohberg er her gode arbejdstider og gode kolleger. 

- Jeg møder ind, gør mit arbejde, og når der er fyraften, har jeg fri. Så skal jeg ikke tænke mere på det, og det er jo en verden til forskel fra det, jeg har været vant til. Det er virkelig positivt. Og så møder jeg nye mennesker fra forskellige kulturer. Det er spændende at få lov til at tale med tyskere, polakker og russere.

Det har også været nyt for Klaus at holde ferie.

- Sidste år var det første gang nogensinde, at vi var til festival. Det har vi aldrig kunne før, men nu var det jo ikke noget problem at få et par ekstra fridage. Jeg har også pauser i løbet af dagen. Det har jeg heller ikke haft før, fortæller Klaus, der stadig får faglige udfordringer som bager ved Kohberg:

- Selvom det er i stor skala, så er det stadig bagerarbejde. I Bake Off bager vi wienerbrød, og her er det helt afgørende at have en fornemmelse af dejen. Det kræver en faglært, afslutter Klaus.