Chicken “to-go” Café Sandwich
Ingredienser:
1 Kohberg Café Sandwich
2 spsk. chilimayo
4 blade frisk salat
1 stegt kyllingefilet i skiver
2 spsk. agurkerelish
Salatløg i ringe
Sådan gør du:
- Rist brødet, og flæk det.
- Smør med chilimayo, og byg sandwichen op med salat, kyllingefilet, agurkerelish og løgringe.
- Læg sandwichen sammen, og pak den i papir til turen.
Café Sandwich med parma, mozzarella og pesto
Ingredienser:
1 Kohberg Café Sandwich
2 spsk. pesto
60 g parmaskinke
3 skiver frisk bøffelmozzarella
½ tomat i skiver
Friske basilikumblade
Sådan gør du:
- Del brødet, og rist det på en grill eller i klaprister.
- Smør brødet med pesto, og top med parmaskinke, mozzarellaskiver og tomatskiver.
- Drys med friskkværnet peber og masser af friske basilikumblade, og læg sammen til en hygge-cafénatmad i luksusklassen.
Café Sandwich med svampe og bacon
Ingredienser:
1 Kohberg Café Sandwich
2 skiver bacon
Fedtstof til stegning
75 g friske østershatte
Salt og friskkværnet peber
2 spsk. tomatpesto
2 skiver cheddarost
2 spsk. syltede peberfrugter i strimler
Bredbladet persille
Sådan gør du:
- Steg baconskiverne i fedtstof på en pande, til de er gyldne og sprøde. Læg dem på fedtsugende papir.
- Steg østershattene på samme pande i fedtstoffet fra baconen. Lad dem stege, til de er gyldne, og krydr med salt og friskkværnet peber.
- Del brødet, og rist det på en grill eller i klaprister.
- Smør brødet med tomatpesto, og kom svampe, ost, bacon, syltede peberfrugter og masser af friske persilleblade i - og så har du en lækker cafésandwich for to.
Café Sandwich med spicy tuna
Ingredienser:
Sandwich:
1 Kohberg Café Sandwich
½ avocado
3 spsk. spicy tunsalat
2 spsk. syltede rødløg dild
Spicy tunsalat:
1 dåse tun
2 spsk. chilimayo
2 syltede drueagurker, finthakkede
1 spsk. løg, finthakket
Evt. friskhakket chili efter temperament
Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
- Flæk din Kohberg Café Sandwich, og rist eller grill den.
- Grav avocadokødet ud af skallen med en spiseske. Skær i tynde skiver og fordel på underdelen af brødet.
- Top med spicy tunsalat, syltede rødløg og masser af dild.
- Læg den sammen til en ægte spicy tuna cafésandwich.
Café Sandwich med saftig steak
Ingredienser:
1 Kohberg Café Sandwich
1 steak (ca. 150g)
2 spsk. rød pesto med peberfrugt
2 skiver blød ost (fx talleggio eller port salut)
4 cornichoner i aflange skiver
4 semidried tomater
Frisk timian
Sådan gør du:
- Flæk din Kohberg Café Sandwich, og rist eller grill den.
- Steg bøffen på en pande, eller grill den, til den er rosa.
- Smør brødet med rød pesto.
- Skær bøffen i skiver, og fordel dem på den underste del af sandwichen.
- Kom ost på og gratiner ved 230 °c eller under ovnens grill, til osten er smeltet.
- Top med cornichoner, semidried tomater og friske timianblade, og læg den øverste del af sandwichen på.
“Tøm køleskabet” Café Sandwich
Har du lidt forskellige spreads eller pestoer i køleskabet og Kohberg Café Sandwich på lager, kan du lave din "restesandwich" af næsten alle rester.
Ingredienser:
1 Kohberg Café Sandwich
Smør
2 spsk. pesto
”Rester fra i går” fx: Stegte grønsager, lidt kød eller kylling, kartofler i skiver, revet ost, friske hvidløgsspirer eller en rest salat
Sådan gør du:
- Del brødet, og smør det med smør.
- Rist brødet med skærefladen nedad - på en pande eller i klaprister.
- Fyld med pesto, gode rester og evt. lidt revet ost.
Sådan - resterne fra aftensmåltidet er forvandlet til en lækker frokost eller en nem aftensmad dagen derpå. Velbekomme!