Velkommen til Kohberg.

Hvilken side ønsker du at besøge?

Luk
Hero
De fem grundsmage

Mix og match med de fem grundsmage

Giv dine burgere og sandwich nyt liv med den rette kombination af salt, surt, sødt, bittert og umami. Få inspiration til, hvordan du kan skabe en uimodståelig smagsoplevelse.

De fem grundsmage giver uanede muligheder
Brugen af de fem grundsmage er ikke bare vejen til tilfredse gæster – når du arbejder bevidst med grundsmagenes mange variationsmuligheder, bliver dine sandwich og burgere automatisk endnu bedre. 

Fem smage der tilfredsstiller gæsten
Smagen er omdrejningspunktet, når du sammensætter en burger eller sandwich. Det handler om velbagt brød og en bøf eller pålæg af god kvalitet, men der er også noget andet på spil; balancen mellem syre, sødt, salt, bittert og umami. Hvis retten ikke indeholder alle fem smage, så vil gæsten mangle noget smagsmæssigt. 

Arbejdet med de fem grundsmage er ikke noget nyt fænomen. En lang række klassiske danske retter som for eksempel smørrebrød formår at kombinere syre, sødt, salt, bittert og umami. Men med grundsmagene som rettesnor har du også redskaberne til at udvikle nye retter lige ved hånden. 

Hver grundsmag indeholder en lang række alternativer, som gør det muligt at variere næsten i det uendelige. Skifter du citron ud med balsamico, så tager du en sandwich i en ny retning, og giver gæsten en fuldendt smagssammensætning.  

Det skal helst knase lidt
Et måltid består typisk af fem til seks elementer, der skal indeholde salt, bittert, sødt, syre og umami - men vil du løfte spiseoplevelsen yderligere hos gæsten, skal du sørge for, at retten også indeholder et sprødt element. Det gør retten mange gange bedre, hvis den har sprødhed - noget, der knaser lidt, for eksempel fra nødder, sprødstegte grøntsager eller en sprød skorpe på bollen.

Tips

  • Umami kan være andet end kød – grillede grøntsager tilføjer for eksempel umami til veganske sandwich.
  • Indeholder din sandwich de fem grundsmage, så prøv at tilføje fedt og en stærk ingrediens. Det vil give den endnu flere dimensioner.
  • Skab variation i konsistensen – for eksempel ved at vende tern af æble og peberfrugt i salaten.