Menneskerettigheder
- Kohberg er modstander af krænkelse af internationalt erklærede menneskerettigheder og ønsker kun at samarbejde med leverandører, som deler denne holdning
- Kohberg og leverandøren er forpligtiget til at overholde lokale love og standarder i de lande, hvor Kohberg eller leverandøren driver forretning
- Leverandøren indestår for, at underleverandører overholder lokale regler og love, samt de internationale menneskerettigheder
Arbejdstagerrettigheder
- Leverandøren er forpligtet til at anerkende organisationsfrihed og retten til kollektiv forhandling
- Leverandøren er forpligtet til ikke, at vil drage nytte af tvangsarbejde
- Leverandøren er forpligtet til at overholde ILO (International Labour Organisation) konventionernes anbefalinger vedrørende minimumsalderen for ansættelse. Minimumsalderen er (1-lande/U-lande): 13/12 år for let arbejde; 15/14 år for almindeligt arbejde; og 18/18 år for farligt arbejde
- Leverandøren er forpligtet til at afstå fra at involvere sig i eller drage nytte af børnearbejde. Børnearbejde defineres her som arbejde, der truer barnets helbred, uddannelse eller udvikling, selvom det måtte være i overensstemmelse med ILOkonventionerne, hvad angår alder og karakter af arbejdet
- Leverandøren er forpligtet til at afholde sig fra enhver diskrimination af sine medarbejdere på grund af race, hudfarve, køn, religion, politisk overbevisning, national eller social oprindelse
Miljø
- Leverandøren er forpligtet til at overholde lokale love og standarder i relation til miljøspørgsmål
- Leverandøren er forpligtet til proaktivt at træffe nødvendige forholdsregler og tage nødvendige initiativer til at minimere negative miljømæssige konsekvenser af sine aktiviteter
Arbejdsmiljø
- Et sundt og sikkert arbejdsmiljø, der lever op til alle gældende love og regler, skal sikres. Som minimum skal det sikres, at faciliteterne overholder gældende lokal lovgivning vedrørende sundhed, sikkerhed, miljø og arbejdsforhold
Anti korruption
- Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse
- Enhver form for korruption, herunder bestikkelse, afpresning og returkommission, er uacceptabel for Kohberg, uanset lokale love og praksis. Derfor er leverandøren forpligtet til at afstå fra at involvere sig i eller drage nytte af korruption i forbindelse med leverancer til Kohberg