

Omhyggeligt udvalgte råvarer
Danske afgrøder
Hovedingrediensen i vores bagværk er mel fra korn, der er dyrket, høstet og malet i Danmark. Vi bager med dansk mel, fordi kontrollen af de danske afgrøder er utrolig grundig – og det betyder, at vi med dansk mel er garanteret en høj fødevaresikkerhed, som vi kan give videre til vores kunder.
Certificeret palmeolie
Siden 2014 har Kohberg været certificeret efter RSPO - ”Round table on Sustainable Palm Oil” - og kravet om kun at anvende RSPO certificeret palmeolie gælder i hele vores forsyningskæde.

Danske råvarer er et meget vigtigt parameter for os, og vi arbejder fortsat for at indføre flere danskproducerede ingredienser.

Upcyclet maskmel
I 2022 indledte Kohberg et samarbejde med den danske virksomhed Agrain®. De har udviklet en helt ny metode, hvor de kan upcycle og genudnytte mask.
Mask er "brugte korn" - et restprodukt i forbindelse med brygning af øl. Når bryggeriet har trukket sukkerstofferne ud af kornene for at gære øllet, har de ikke mere at bruge kornene til - og det er masken. Masken bliver presset, tørret og upcyclet til mel.